top of page

TALENTUDVIKLINGSMODEL

Dansk Klatreforbund ønske at skabe en national sammenhængende talentudviklingsmodel, hvor aktører på alle niveauer samarbejder ligeværdigt om at skabe det bedste talentudviklingsmiljø for den enkelte klatrer - med klatreren i centrum. Talentudviklingsmiljøet skal bygges op omkring en fælles forståelse for ansvarlig, optimal og bæredygtig talentudvikling.

 

For at lykkes vil vi fokusere på følgende

 

  • Basere vores holdninger, værdier og anbefalinger på den nyeste viden om- og dokumenteret positiv erfaring med talentudvikling.

  • Udvikle trænere med kompetence, der bygger deres daglige arbejde med klatrerne på principperne i ATK 2,0 og den ”Danske model” for talent- og eliteudvikling.

  • Indgå i ligeværdige samarbejder med alle relevante aktører og udvikle samarbejder, der tager udgangspunkt i den lokale og regionale kontekst.

  • Etablere inspirerende, udviklende og motiverende træningsmiljøer for børn og unge, der ligeligt bidrager til udvikling af klatrerens menneskelige og sportslige kompetencer samt understøtter klatrernes generelle trivsel og mentale sundhed.

  • Sikre at de mest ambitiøse klatrere på landsholdsniveau har gode faciliteter og mulighed for udvikling, så konkurrenceklatring kan dyrkes på højt internationalt niveau i Danmark.

 

Du kan læse om ”Den Danske Model”, Klatring Danmarks talentudviklingsmodel og vores værdier samt nyttige links til mere viden.

KLATRING DANMARK.png
bottom of page