top of page

Klatresport på skolen#1

  • ida8150
  • 11. nov.
  • 3 min læsning

Kære skoler.


Nyt Navn

Dansk Klatreforbund har skiftet navn til Klatring Danmark. Beslutningen blev stemt igennem på årsmødet i foråret og vi er efterhånden ved at være i mål med opdatering af hjemmeside, sociale medier og mailadresser. Vi er stadigvæk Danmarks formelle paraplyorganisation for klatresporten – En del af DIF, IFSC og UIAA


Inviter bouldering ind på skolen

Har skolen brug for bouldering? I Klatring Danmark sig vi klart JA!!

En bouldervæg skaber nye muligheder for bevægelse, læring og trivsel i skolens hverdag. Bouldering er en alsidig og inkluderende aktivitet, som styrker både krop og sind. Eleverne får mulighed for at udfordre sig selv fysisk på egne præmisser og oplever samtidig succes, samarbejde og fællesskab.

Bouldering udvikler elevernes motorik, balance, koordination og styrke, men også deres koncentration, problemløsning og mod. Hver rute på væggen fungerer som en lille opgave, hvor eleverne skal tænke kreativt og finde deres egen vej til toppen. Aktiviteten kræver fokus og vedholdenhed, hvilket kan overføres til andre læringssituationer i skolen.


En bouldervæg er samtidig et trygt og praktisk tilbud: Den kræver begrænset plads, kan placeres både inde og ude, og der bruges ikke reb eller seler – kun madrasser som underlag. Dermed er den sikker, tilgængelig og let at vedligeholde.


Boulderingen kan integreres i idrætsundervisningen, anvendes i frikvarterer, SFO og som en del af skolens arbejde med bevægelse i undervisningen. Den appellerer til både fysisk aktive- og mindre aktive elever og understøtter skolens mål om trivsel, inklusion og sundhed.

En bouldervæg vil således være en værdifuld investering i elevernes fysiske, sociale og mentale udvikling – og bidrage til et levende, aktivt og inspirerende skolemiljø.

 

3 skoleeksempler

Hillerødshomlsskolen, Nyborg Gymnasium og Nørre Fælled skolen på Østerbro. har indgået et samarbejde mellem en klatreklub. I de 2 førstnævnte har skolen stillet en gammel renoveringsklar gymnastiksal til rådighed for klatreklubben, som gennem fundraising har etableret en moderne og spændende boulderhal. På Nr. Fælled har skolen selv finansieret bouldervæggen, men ens for alle er at det nye værested og bevægelseslaboratorium og giver skolerne stor glæde i dagtimerne og giver klubberne plads og energi hver dag fra kl. 16.


Nørre Fælled Hallen på Østerbro
Nørre Fælled Hallen på Østerbro

Understøtter skolens dannelses- og bevægelsesstrategi

Mange kommuner har i dag fokus på bevægelse som en del af dannelse og sundhed.

En bouldervæg kan bruges i:

-          Idræt (motorik, styrke, samarbejde)

-          Klassens time (fællesskab, tillid)

-          Specialpædagogiske tilbud (selvtillid, sanseintegration)

-          Pauser og SFO-aktiviteter

 

OMRÅDE

FORDEL

Fysisk

Styrke, balance, koordination

Psykisk

Mod, fokus, problemløsning

Socialt

Samarbejde, fællesskab

Pædagogisk

Bevægelse i læring, trivsel

Praktisk

Lav vedligeholdelse, sikker, pladsbesparende

 

Medlemskab

Når skolen er medlem i Klatring Danmark, kan relevant personale deltage i vores uddannelser og aktiviteter. Prisen for årsmedlemskab er steget til 2.500 kr i 2026. Det blev besluttet på det demokratiske årsmøde i april 2025, grundet øgede omkostninger og inflation.

Ud over uddannelserne står vi også til rådighed med hjælp til udvikling.


Uddannelser for skoler


”Skoleboulder”

Fire timers introduktion til bouldering. Du får et godt indblik i bouldervæggens spilleregler og en grundlæggende viden om teknikker, bevægelser og sikkerhed. Vi arbejder med underviserens rolle og hvordan man bedst skaber aktivitet og passende udfordringer.

Prisen er 800 kr. pr/person. (min. 6 pers.)

Kurset bestilles via mail til ida@klatringdanmark.dk


Instruktør 1

På kurset får du en introduktion til klatring på høj væg med brug af reb, rebbremse og klatresele. Kurset forløber over to undervisningsdage af seks timer med mindst 14 dage imellem. Kurset giver kompetence til at undervise i toprebsklatring og bouldering.

Prisen er 2000 kr. pr/person. (min. 6 pers.).

Kontakt Henrik for mere info og tilmelding henrik@klatringdanmark.dk 


Læs mere om uddannelserne på vores hjemmeside:

 


Efterskole Battle

16. april 2026 inviterer vi igen efterskolerne til Boulder Battle – En svedig og sjov konkurrence for hold. Her kan du få et indtryk:  https://vimeo.com/657207598

Sæt X i kalenderen - Der er tilmelding via mail til:  carsten@klatringdanmark.dk 



Mvh. Ida & Carsten, Klatring Danmark

 
 
 

Kommentarer


KLATRING DANMARK.png
bottom of page