Klatring Danmark går over til assisterende rebbremser.
- henrik6273
- for 2 dage siden
- 4 min læsning
Opdateret: for 23 timer siden
Efter flere års arbejde og debat er tiden nu kommet til at vi ændrer vores kursus-standarder for begyndere på sikringskurser. Det betyder at vi fra 1.Marts februar ændrer vores anbefalinger på vores K1 og K2 kurser i sikring ved toprebsklatring og føring.
Mange klubber har allerede taget springet og har skiftet tubebremserne ud med assisterende bremser på begynderkurserne og flere af vores nabo-forbund – bl.a. Tyskland, Østrig og Norge – har allerede skiftet standard.
Mange har været involveret i processen – bl.a. Klatring Danmarks sikkerhedsudvalg, sekretariatet og en lang række instruktører og klubber. Vi har gennemgået fordele og ulemper i dybden og besluttet at følge de store klatrenationers tilgang til bremser.

ANBEFALING
Klatrere:
Klatring Danmark anbefaler, at der anvendes assisterende bremser ved sportsklatring på både kunstige vægge og på klippe.
Klatreklubber:
Uddannelse af nye klatrere som skal i gang med sportsklatring, skal fremover undervises i at bruge moderne assisterende bremser som f.eks. Grigri, Neox, Smart og Jul2
Assisterende bremser skal benyttes efter det konkrete produkts vejledning og målet er at klatrere generelt får den ekstra sikkerhed der naturligt følger med ved en bremse som hjælper til.
Tubebremser
Vores uddannelsesstandarder har hidtil taget udgangspunkt i Tube bremser men disse klassiske rebbremser vil fremover blive betragtet som mere avancerede bremser. Anbefalingen er at de fremover kun vil være relevante for rutinerede klatrere og efter særlig vejledning af en erfaren instruktør.
Klatre der har lært at sikre på Tubebremser, kan fortsætte med at anvende denne. Det er dog anbefalingen at de også lære at anvende en assisterende bremse for som minimum at have muligheden for at følge klatring Danmarks anbefalinger.
Det anbefaledes ikke at klubber bandlyser tubebremser da der naturligt vil være mange der fortsat foretrækker den bremse de lærte at anvende da de startede.
Historik
Klatreudstyr er i konstant udvikling, herunder også rebbremser. I klatringens tidlige dage foregik sikring ved, at rebet blev lagt rundt om et klippefremspring, eller ved at sikringspersonen havde rebet krydset bag ryggen. Senere kom HMS-knuden, hvor rebet blev bundet om en karabin i selen.
I 1970’erne kom sticht-pladen som den første egentlige rebbremse og skabte den første revolution i måden, vi sikrer hinanden på i klatring. Bremsen virkede ved, at rebet slog to sving på vej gennem pladen, som gav sikringspersonen mere kontrol gennem den øgede friktion. Dette princip er senere blevet forfinet til det, vi i dag kender som ATC- eller Tubetype-bremser, som længe har været de mest udbredte. Ulempen er dog, at bremsen er 100 % manuel og dermed har en meget lille magin for menneskelige fejl.
Den første assisterende rebbremse, Grigri, kom i 1991 og satte gang i den ny revolution inden for sikringsteknik. Grigri er en mekanisk assisterende bremse, der virker ved hjælp af en bevægelig kam-mekanisme, som ved et fald klemmer rebet fast og dermed assisterer opbremsningen.
Siden Grigriens introduktion er der udviklet et væld af nye assisterende bremser der videreudvikler og forfiner det samme princip.
En nyere type assisterende rebbremse er de geometrisk assisterende bremser, såsom Smart og Jul2, som virker ved, at bremsens geometriske udformning – i samspil med karabinen – klemmer om rebet og øger friktionen gennem bremsen.
Den assisterende funktion, i både mekaniske og geometriske- assisterende bremser tilføjer et nyt lag af sikkerhed. Da de gør risikoen for alvorlige ulykke som konsekvens af fejl betjening mindre. Det er derfor logisk at vi fremadrettet må anbefale denne som førstevalget til nye klatre der kommer ind i vores sport.
Trods denne assisterende funktion er det stadig lige så vigtigt at opretholde god sikringsteknik, da det er den kraft, bremsehånden påfører rebet, der aktiverer den assisterende funktion. ligesom alle andre forholdsregler i forbindelse med klatring og sikring skal overholdes. Endeligt griber de assisterende bremser en lille smule hårdere sammenlignet med de gammeldags tubebremser det er derfor indu mere vigtigt at instruktører ligger vægt på at deres elever lære at dynamisere korrekt.
Tilpasset sikringsteknik – Sliding hands
Vi har samtidigt tilpasset vores metode-anbefalinger til ”sliding hands”. Denne teknik er lige så sikker som den tidligere anvendte, men har en række fordele:
Den er simplere i udførelsen og derfor lettere at lære for nybegyndere.
Simpelheden minimerer risikoen for fejl.
Man kan tage reb ind hurtigere.
Teknikken har større global udbredelse.
Teknikken er stemmer bedere over egens med bremse producenternes anvisninger. Det selv om der er variationer på forskellige producenters anvisning.
Den nye sikringsteknik er beskrevet i normerne for Kursus 1 og 2. - Metoden for at give reb ud er den sammen. - Når man tager reb ind, anvendes ”sliding hands” og støttehånden droppes. Indtagning af reb kan beskrives i tre punkter:
1. Venstre hånd trækker reb ned mod bremsen, højre hånd trækker reb igennem bremsen (væk fra kroppen).
2. Højre hånd føres nedad og bagud.
3. Højre hånd glider op ad rebet uden at slippe dette. Samtidigt føres venstre hånd op til udgangspositionen.
Sikkerhedsvideo toprebs klatring.
Sikkerhedsvideo lead klatring.
Kursusnormer K1 og K2
Tidligere stod der i normerne for sikringskursus 1 og 2, at kursisten skulle lære at sikre med ATC og eventuelt med Grigri. Disse normer er nu revideret, så det omvendte gælder: Kursisten skal lære at sikre med Grigri eller en anden assisterende bremse og eventuelt lære at sikre med tube-bremse.
Se eventuelt kursusnormerne under uddannelse
Når der står Grigri i normerne, skyldes det, at den længe har været den mest udbredte assisterende bremse og derfor er valgt som eksamenspensum for instruktører i Klatring Danmarks uddannelsessystem.
Instruktøren og/eller klubben kan dog vælge at anvende en anden assisterende bremse, forudsat at de sætter sig grundigt ind i producentens anbefalinger.
Endeligt er det værd at bemærke at vi har opdateret afsnit om bundsikring til i stedet at omhandle vægtforskel og lægger her op til at der i stedet for bunsikring kan undervises i brugen af apparater til at kompensere for vægtforskel – eksempelvis OHM fra Edelrid
her ses en video om OHM:



