Ny hjemmeside & mail
- Carsten Lau Isaksen
- 29. okt. 2025
- 1 min læsning

Vi har opdateret vores hjemmeside og så er siden flyttet ind på nyt domæne :www.klatringdanmark.dk
Det har været en lang proces at nå hertil. Dansk Klatreforbund blev til Klatring Danmark på årsmødet tilbage i april og siden da har vi indfaset det nye navn og logo på alle vores forskellige platforme.

Vores nye visuelle identitet ser ud til at virke. Flere og flere følger med på SoMe og de røde landsdele som ”titter frem” på vores bannere giver større genkendelighed.
Endnu engang tak til Frederik Juul Christiansen for at ” naile” det nye logo
Hjemmesiden har fået en ny opbygning for at gøre det lettere at finde rundt. Menuen er ændret lidt og der er kommet dropdown felter for hurtigere overblik.
Det er en kæmpe stor hjemmeside så der bliver luget godt og grundigt ud og arbejdet er stadig ”work in progress”.
Sidste del af processen er at vi skifter mailadresser. Det bliver i starten af november hvor vi skifter mail adresser fra @klatreforbund.dk til @klatringdanmark.dk
Vi håber I kan li det 😊



